GOOD

CASES

Case

SKOLEVALG
2019

Opgaven

En gang hvert andet år udskriver statsministeren skolevalg og indleder et valgkampslignende undervisningsforløb for landets 8.-10. klasser

Undervisningsministeriet og Folketingets administration kom til Goodwill med opgaven om at skabe film og tekstmateriale til 24 forskellige politiske mærkesager. Materialet skulle fungere som afsæt for elevernes engagement i debatten og valget. 

Udfordringen

Der er hård konkurrence om de unges opmærksomhed. Når man er vokset op i en verden hvor information, underholdning og medrivende indhold er inden for en tommelfingers swipe, så bliver man en kvalitetsbevidst og kritisk mediebruger. 

Derfor kræver det præcision at formidle til en ung målgruppe, men med et stramt og gennemgående koncept, kan man pirre interessen og vække nysgerrigheden hos de unge.

Afspil video

Løsningen

Vi udviklede et visuelt univers, hvor holdninger og fakta blev præsenteret på en legende og dynamisk måde – i øjenhøjde med modtageren. Til hver mærkesag fandt vi en ung talsperson, der havde den politiske mærkesag “inde på kroppen” og kunne tale ud fra en personlig oplevelse. Samtidig placerede vi vores unge talsperson i et miljø, der talte ind i mærkesagens tema. Vha. levende grafikker konkretiserede vi de dele af argumentationen, der kunne være svære at følge.

Derudover leverede Goodwill supplerende tekstmateriale til alle 24 mærkesager. Heri blev argumentationen båret af faktuelle argumenter og links til videre læsning.

Resultat

0
ugers valgkamp
1
stemmer afgivet
1
deltagende skoler

Besøg det online univers og se alle mærkesagerne på: skolevalg.dk

Case:

FH -KAMPAGNE
PRALEFAR

FH – Fagbevægelsens hovedorganisation ville fortælle den sande historie om Danmarks ulighed. Mange går rundt og tror, at Danmark er et meget lige land med velfærden i top, men sådan ser virkeligheden desværre ikke helt ud. 

På baggrund af beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik, kunne FH’s rapport vise, at danskernes nettoformuer er meget ulige fordelt. F.eks. ejer Danmarks 10 pct. rigeste næsten halvdelen af den samlede formue.

Opgaven

FH kom til Goodwill og Kampagnekontoret med ønsket om, at få lavet film til kampagnen “Stop uligheden”. Filmene skulle rulles ud sammen med kampagnen som også indebar websitet stopuligheden.dk, hvor brugere kunne tjekke uligheden i den kommune man bor i.

Udfordringen

Hvordan kommunikerer man fakta i en politisk kampagne, der byder på nedslående indsigter? Og hvordan bibeholder man seerens interesse og engagerer dem i den politiske debat?

Løsningen

Danskerne er et stolt folkefærd. Vi elsker Danmark. Vi spidser ører når vores lille andedam nævnes i internationale medier eller når vores sportsudøvere klarer sig godt på de store scener. Og vi praler gerne, når vi møder udlændinge.

Derfor opfandt vi den gennemgående karakter “Pralefar”, der tog afsæt i den velkendte og sågar pinlige pralen. Vi placerede Pralefar og hans to børn på charterferie og lod børnene levere de benhårde fakta. Det blev i første omgang til tre film med tre forskellige temaer. Filmene blev modtaget så godt, at FH bestilte tre film mere i samme univers. Dette er første gang, at FH bruger humor i en politisk kampagne.

Resultater

0
film
1
mio. views

CASE

KØBENHAVNS
UNIVERSITET

Opgaven

Københavns Universitet ønskede at udvikle en visuel og informativ platform til deres omtrent 10.000 ansatte og næsten 40.000 studerende fordelt på over 70 uddannelser. De kom til Goodwill med opgaven

Udfordringen

For et beskedent budget skulle der produceres mange film over en lang periode. Filmene skulle være informative – uden at blive kedelige og temaerne varierede meget.

Desuden lå optagedagene ofte med kort varsel. 

Løsningen

Goodwill udviklede koncepter til film i flere genrer; herunder portrætter af studerende, foredragslignende film (KU Talks) og informative film om de mere tekniske aspekter ved studielivet. 

Vi sammensatte et kreativt hold, der hurtigt kunne udvikle, skrive, producere og rykke ud til arrangementer på universitetet og få optagelserne i kassen. 

Afspil video
Afspil video

Resultater...

Mere end 70 film til web og sociale medier

Long-tail videomateriale, der stadig er aktuelt

Over 400.000 views fordelt på filmene

GOODWILL

a part of Octopuss

H.C. ØRSTEDS VEJ 22 H

1879 FREDERIKSBERG C

+45 23 60 52 66

verdensmaalenene.dk